Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores cookiepolitik

 

Præsentation

Velkommen i Børneinstitutionen Kernehuset

Børneinstitutionen Kernehuset er en kommunal kombineret institution for børn i alderen 0 - 6 år, beliggende i Hvidovre Nord. Vi ligger tæt på offentlig transport og grønne områder.

Kernehuset er Hvidovres ældste børneinstitution. Institutionen blev startet som børnehave i en villa i Hvidovregade den 30. juni 1939. Den 1. oktober 1996 flyttede børnehaven ind i en ny boligbebyggelse i Hvidovregade 18 B, hvor vi stadig bor og råder over 2 etager og en legeplads.

I Kernehuset har vi fire stuer, Æblestuen (0-2,10 år), Blåbærstuen (0-2,10 år) Rød Stue (2,10-6 år)og Grøn Stue (2,10-6 år) I stueetagen ligger de to vuggestuegrupper med henholdsvis ca. 12 og ca. 15 børn, og på hver stue er der tilknyttet tre medarbejdere. Både børnehaven og vuggestuen arbejder med aldersopdelte grupper, hvor aktiviteterne tilrettelægges herefter.

På 1. sal ligger kontoret og børnehavegruppen, der pt. rummer 34 børn og 5 medarbejdere.

I børnehaven er børnene til daglig tilknyttet en fast stue (grøn eller rød) med primær voksne, og det er på denne stue at mange af de daglige rutiner såsom samling og frokost vil finde sted. Det er også personalet på stuen, som I som forældre vil have de primære forældresamtaler med. Udover stueopdelte børnegrupper arbejder vi også med aldersopdelte grupper i børnehaven. Barnet vil starte op i Tyttebærgruppen, dernæst Hindbærgruppen og slutte af i Brombærgruppen.

Der kan dog også deles grupper på andre måder i børnehaven, men vi vælger altid at tage udgangspunkt i, hvad der er børnenes behov i forhold til aktiviteten/situationen.